Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Arkitektur og interiør

KIRKENS YDRE

Skt. Pauls kirke er bygget i den historicistiske periode med stærk inspiration fra kirken San Fermo Maggiore i Verona.

Udstyret med den norditaliensk-romanske teglstensstils blændinger, bueslag, dværgsøjler og pinakler og med et 47 m. højt tårn ligger den røde murstenskæmpe på sin granitsokkel i Chr. d. 4.’s lave Nyboder i Indre København. Kirkens form kan føres tilbage til oldkirkens basilika: et midterskib som en langstrakt søjlehal med halvcirkelformet apsis og uden hvælv. Midterskibet flankeres af to sideskibe og får derfor sit lysindfald fra højtsiddende vinduer.

Kirkens ydre præges af tårnets markante tværstribede koniske murstenshat i Trulli-stil. Denne konstruktion ses også på kirkens mange spir. Trullibyggeriet opstår i midten af 1400-tallet i Puglia i Syditalien, hvor en høj koncentration af runde sandstenshuse med koniske tage endnu ses i byen Alberobello i Itriadalen. Her alene findes 1500 af disse huse, som er på Unescos liste over bevaringsværdigt byggeri. Foruden inspirationen til Sankt Pauls moderkirke i Verona ses Trullistilen også på kirken Santi Medici Cosma e Damiano. (Søg evt. på internettet under Trulli og Alberobello).

  

KIRKENS INDRE

Indvendigt fremtræder kirken efter hovedrestaureringen (1981-1993), v. arkitekterne Preben Thorsen og Steen Schäffer Ankilde under Nationalmuseets tilsyn og med maleren Mogens Jørgensens farvesætning på kirkebænke og midtergangens løber, som et lysfyldt, asketisk, gudsnært og harmonisk farvemættet rum med et altseende Gudsøje og Helligåndens symbol, duen, i den store korbue. Hovedskib og sideskibe er adskilt af polerede granitsøjler med kapitæler i korintisk stil og baser af sandsten. Søjlerne er rejst af marinens folk, Nyboders faste beboere.

I koret er kirkens eneste hvælv udsmykket som en stjernehimmel, hvis centrum er et malet vindue med julerosemotiv. Frisen i koret, en kopi af Thorvaldsens Jesu Gang til Golgatha i Vor Frue Kirke, er opsat i 1887.

I 1907 blev hovedskibets overvægge udsmykket med stiliserede borter med indvielseskors og plantemotiver. Plante motiver ses også i korbuen. Kirkens kasetteloft af træ har ligeledes udsmykning – alt et historicistisk ekko af gotikkens kalkmalerier. Udsmykningen har dannet grundlag for farveholdningen ved kirkens seneste restaurering, hvor de mørke, høje og dominerende stolestader blev erstattet med lave, diskrete bænkerader i støvet irgrøn og løse stole i naturtræ (i alt 600 siddepladser) og hvor det nylagte parketgulv fraindgangsdør til altertrappe dækkedes af en bred, lys blågrå løber.

 

KIRKENS INVENTAR

Kirkesølvet stammer overvejende fra Sankt Nikolaj Kirke, hvis altersølv ca. 10 år efter branden i 1795 blev overdraget til Helligåndskirken: Alterkalken er fra 1579. Vinkanden er skænket til Sank Nikolaj Kirke af Anders Hanson Klocker og hustru Inger Olesdatter i 1707 og oblatskrinet er skænket af byfoged Claves Iversen Ravn og hustru Karine Nielsdatter til samme kirke påskedag 1656. Kirkens oblattang er af Claus Otzen og er fra 1755, skænket kirken af Søren Krogh og Lars Wallenberg i 2022.

Desuden forefindes ”arvesølv”: En alterkalk m. låg med inskriptionen ”skænket G. Jørgensen med venlig Erindring fra Hoffet, 16. september 1861” og en lille oblatæske med for os ukendte våbenskjold.

Dåbskande og dåbsfad i drevet sølv blev til kirkens 50års jubilæum skænket af en anonym giver i sognet.

Det store forgyldte alterkrucifiks (J.A. Jerichau) er en gave fra 1887, skænket af pastor Christen Møller. Kirkens oprindelige alterbillede (H. Krock: ”Nadveren”) stammede fra Frederiksberg Slotskirke, hvortil det senere er flyttet tilbage.

Alterbibelen blev i forbindelse med kirkens indvielse skænket af justitsråd F.S. Bang.

Alterstagerne af bronze og døbefonten af hvidt marmor, alt med palmetter, er oprindelige.

Antependiet er fra 2014, designet af tekstilkunstneren Elisabeth Hofman. Et rødt antependium i silke-velour, med tre kranse på. Et stiliseret egeblad i art deco, udgør bladene i kransen,

Prædikestolens pultklæder i kirkeårets farver hvid og rød er designet af væver Elisabeth Hofman og udført med guld- og sølvbroderi på silke. De er skænket til kirken ved 125-års jubilæet i 2002 af Sankt Pauls Sogns Menighedspleje.

Elisabeth Hofman har også udført den hvide messehagel i silke og uld med mønster i guldtråde.

Designeren Rasmus Bergstrøm har med inspration fra den ældre grønne messehagel af ukendt oprindelse skabet den lilla og grønne messehagel i 2020 og 2021. De er begge af helsilke med indvævet stort barokmønster med blomster og blade. På ryggen et påsyet korsmotiv af fladt vævede guldbånd. Rasmus Bergstrøm har også skabt matchende lilla og grønne pultkæder.

Kirkens røde messehagel i helsilke med broderet bort er isat sten er af en ukendt oprindelse.

KIRKENS KLOKKER

Kirkens to oprindelige klokker var fremstillet af stål og allerede ved 50-årsdagen for grundstensnedlæggelsen blev den største ombyttet med en malmklokke, skænket af søndagsskoleforstander P. Th. Petersen og hustru. Den nedtagne klokke blev senere ophængt i Samuelskirken, Nørrebro. Kirkens to nye klokker, støbt i Frankrig, blev fremstillet specielt til Sankt Pauls i forbindelse med hovedrestaureringen. Den største har indskriften: ”Så kommer troen af det der høres” og den lille: ”Det som høres kommer i kraft af Kristi ord”. Teksterne, fra Paulus, er valgt af daværende sognepræst Poul Voss. De nedtagne klokker står på plænen ved kirkens østside.

 

Ophavsret: