Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Flygel

 

Sankt Pauls fik i 2019 et Steinway D-724 koncertflygel takket været generøse donationer fra blandt andre den A.P. Møllerske Støttefond, Sankt Pauls Menighedspleje, m.fl.. Flygelet er fra 1989 og blev i 2019 totalrenoveret indvendigt og udvendigt af Steinway &Sons, så det står som nyt.

Steinway D er med sine 274 cm et majestætisk instrument, og beskrives af koncertpianister som et privilegie at spille på. Flygelet, der vejer 480 kg, bruges både til højmesser, kirkelige handlinger og kirkens koncerter.

Det meste af Steinway D-flygelets design blev udviklet i 1900-tallet af Henry Steinway Jr. Allerede før Steinway-familien immigrerede til USA fra Tyskland var firmaets stifter Henry E. Steinway i gang med at bygge flygeler. Steinway D-flygelerne bygges i dag i både New York og i Hamburg, og de store koncertpianister foretrækker enten flygeler fra det ene eller det andet sted.

Steinway D udgør omkring fem procent af Steinways samlede produktion, langt over de en til to procent koncertflygeler, som andre producenter bygger. Adskillige berømte kunstnere er tæt knyttede til Steinway D. Sergei Rachmaninoff optog alle sine session til Victor på et Steinway D, og Vladimir Horowitz kaldte sit Steinway D for ”Smukke”.

Ophavsret: