Udgivet fre d. 2. jul 2021, kl. 10:48

Søndag d. 11. juli kl. 17:00 er der gratis udendørskoncert med Swipe Up'era, som vil opføre Gian-Carlo Menottis mini-opera The Telephone.

I den 25-minutter lange forestilling møder man kæresteparret Lucy og Ben. Ben brænder inde med et vigtigt spørgsmål han vil stille Lucy, men selvom de er til stede i det samme rum er hun svær at få kontakt med. Hun er nemlig konstant i gang med at tale i telefon. Forestillingen synges på engelsk.

Medvirkende er Frederikke Kampmann, Leif Jone Ølberg, David Kragh Danving og Carina Tybjerg Madsen. Johan Klint Sandberg instruerer og Allan Sjølin står for den musikalske ledelse. Ved dårligt vejr aflyses koncerten.

Kategorier Nyheder